Den 2. august 1527 ramte pesten Wittenberg. Imidlertid blev Luther i byen sammen med Bugenhagen for at tjene de syge og bange mennesker.
I et åbent brev skriver Luther, hvordan man skal forholde sig ved sådanne epidemier. Også her gælder det store bud om næstekærlighed, der omfatter alle. På trods af fare fra sygdom og død er vi bundet af ansvaret for hinanden. Hvis ens nabo har brug for hjælp er vi forpligtet til at blive og hjælpe, medmindre der er nogen anden, der kan indtage ens plads i pleje af de syge.
Ellers skal man så vidt muligt undgå smittefaren og ikke udsætte sig selv for smitte. Luther advarer mod overmodighed, der foragter almindelige forholdsregler mod smitte, og således frister Gud, som har skabt medicin og givet os forstand til at pleje vores helbred. Desuden bringer denne hensynsløshed andre i fare, som man kommer i kontakt med.
